Studentermedhjælpere til vores Customer Success Team

Copenhagen, Denmark

⅓ af alt mad går til spilde. Det vil vi ændre på sammen! Vil du være med?

Too Good To Go bekæmper madspild med bl.a. en app, der er verdens største online markedsplads for overskudsmad. Vi drømmer om en verden uden madspild og vores mission er, at inspirere alle til at tage handling i kampen mod madspild. Sammen.

Vi vokser hurtigt og er nu aktivt i 13 lande og under opbygning i både Sverige og USA. Vi er 550+ ansatte og har sammen reddet 28 millioner måltider globalt. Men vi er kun lige begyndt og har derfor brug for ekstra kræfter til vores danske Customer Success Team på Østerbro.

Customer Success teamet sikrer, at alle vores brugeres henvendelser bliver besvaret på en imødekommende, nysgerrig, brugbar og hurtig måde. Du engagerer dig i vores brugere og får dem til at ønske at bruge Too Good To Go igen og igen.

God kundeservice er en essentiel måde for os at opbygge et waste warrior community i Danmark, hvor vi allerede har mere end 1.7 millioner registrerede brugere. Potentialet er kæmpestort for det aftryk vi kan sætte og vi kan gøre meget mere for at få vores brugere og community til at vokse og bekæmpe madspild sammen.

Derfor leder vi efter 2 passionerede Waste Warriors, der er vant til at have kunden i fokus og som vil være med til, at hjælpe vores brugere og sikre dem den bedste mulige oplevelse hele vejen igennem kontakten med os.

Det vil primært være weekendvagter, men hverdagsvagter kan også sagtens forekomme.

Ansvarsområder

  • Give vores kunder den bedste support ved at besvare indgående e mails, opkald og henvendelser på sociale medier og Trustpilot
  • Hjælpe vores partnere (butikker), når de har forespørgsler og brug for assistance
  • Være tovholder på løbende projekter, der enten er målrettet vores partnere eller kunder. Det kunne eksempelvis være lukning af vores partneres butikker i app’en op til højtider eller en målrettet indsats for at aktivere nogle af vores passive kunder i app’en
  • Være vores ansigt udadtil og en vigtig madspilds-ambassadør
  • Arbejde tæt sammen med Salg og Marketing for at finde de bedste måder at styrke vores kundeoplevelser

Din profil

  • Du har min. 1-2 års erfaring fra arbejdet i en kundeservice/kundesupport afdeling eller med kunder generelt
  • Du brænder for at engagere dig i kundedialoger på forskellige platforme som Facebook, Trustpilot, Dixa
  • Kendskab til HubSpot og Dixa er en fordel
  • Du er energisk, nysgerrig og positiv i din tilgang til kunder og mennesker generelt
  • Du er omsorgsfuld, du er en teamspiller og en god kollega
  • Du er flydende i dansk i både skrift og tale
  • Du deler vores passion for bæredygtighed og bekæmpelse af madspild
  • Du har et scale-up mindset og er ikke bange for at udfordre både dig selv og dit team, så længe du har det sjovt!

Hvad kan vi tilbyde?

En sjælden mulighed for at være med til at hæve niveauet for bekæmpelse af madspild, samtidig med at du kommer til at arbejde med 550+ andre talentfulde og engagerede kollegaer i foreløbig 13 lande.

Du bliver en del af et stærkt og passioneret team, hvor vi går op i hinandens trivsel og verden omkring os.

Hvad så nu?

Send os dit CV og din ansøgning på dansk og fortæl os, hvorfor du er det perfekte match til stillingen i Too Good To Go.

Vi elsker videoer, så send os gerne et link, hvis du vil fortælle mere om dig selv!

Vi afholder virtuelle samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, så snart vi har fundet den rette.

Bemærk at vi kun accepterer ansøgninger der kommer ind gennem vores rekrutteringsplatform. Ingen ansøgninger eller CV vil blive accepteret over mail.